Eterniseed

Salmerne 113

Danish Bible (1871/1907) · Danish · Free, public domain

1 Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!

2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!

3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.

4 Herren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.

5 Hvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;

6 han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;

7 han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

8 for at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;

9 han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Read Danish Bible (1871/1907) with narration, notes, and lessons in the Eterniseed app.