1 Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
2 der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
3 Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
4 Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
5 Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. Sela.
6 Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. Sela.
8 Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
9 Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.