1 Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
3 Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
4 Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
5 Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Sela.
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.
7 Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.
8 De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.
9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. Sela.
10 Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.
11 Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.
12 Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.