Eterniseed

Salmerne 98

Danish Bible (1871/1907) · Danish · Free, public domain

1 Synger Herren en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham.

2 Herren har kundgjort sin Frelse; han har aabenbaret sin Retfærdighed for Hedningernes Øjne.

3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse.

4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og lovsynger!

5 Lovsynger Herren med Harpe, med Harpe og Sanges Lyd,

6 med Basuner og Lyden af Trompeter; raaber med Glæde for Herren, den Konges Ansigt!

7 Havet bruse og dets Fylde, Jorderige og dets Beboere!

8 Floderne klappe med Haand; Bjergene synge med Fryd til Hobe

9 for Herrens Ansigt; thi han kommer for at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med Retvished.

Read Danish Bible (1871/1907) with narration, notes, and lessons in the Eterniseed app.