1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; en Psalme af Asaf, en Sang.
2 Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.
3 Thi „jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed,
4 Hensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast‟. Sela.
5 Jeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn!
6 Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!
7 Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;
8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden.
9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden.
10 Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.