Eterniseed

Salmerne 76

Danish Bible (1871/1907) · Danish · Free, public domain

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af Asaf, en Sang.

2 Gud er kendt i Juda, hans Navn er stort i Israel,

3 og hans Paulun var i Salem, og hans Bolig i Zion.

4 Der sønderbrød han Buens Lyn, Skjold og Sværd og Krig. Sela.

5 Du straaler i Glans og Herlighed fra de paa Bytte rige Bjerge.

6 De stolte af Hjerte blive plyndrede, de slumre deres Søvn; og ingen af Stridsmændene fandt Magt i deres Hænder.

7 For din Trusel, Jakobs Gud! er baade Hest og Vogn falden i den dybe Søvn.

8 Du, ja, du er forfærdelig, og hvo kan bestaa for dit Ansigt, saa snart som du bliver vred?

9 Du lod høre Dom fra Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,

10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de sagtmodige paa Jorden. Sela.

11 Thi et Menneskes Vrede bereder dig Pris; hvad der bliver tilovers af Vreden, omgjorde du dig med.

12 Gører Løfte og betaler Herren, eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle bringe ham, den forfærdelige, Gave. Han borttager Fyrsternes Mod, han er forfærdelig for Kongerne paa Jorden.

Read Danish Bible (1871/1907) with narration, notes, and lessons in the Eterniseed app.